Elizabeth Arden inviterede samarbejdspartnere til en eksklusiv eventdag på Hindsgavl Slot, hvor butiksassistenter blev introduceret til deres nyeste kosmetikprodukter. Hindsgavl Slot dannede en smuk og historisk ramme, som vi hos Gripsign forvandlede til en elegant Elizabeth Arden-lokation.
Vi stod for hele den visuelle oplevelse, fra opmåling og produktion til montering på stedet. Store bannerprint blev fremstillet på Tricot 230g B1 og printet med dye-sub ink uden lugtgener, hvilket sikrede et rent og professionelt udtryk i alle lokaler. Resultatet blev en gennemført atmosfære, hvor brandets identitet trådte tydeligt frem, og gæsterne blev mødt af en visuel oplevelse, der understøttede eventens eksklusivitet og stil.